3 danske virksomheder der tror de er royale

I Danmark har vi stadig en kongefamilie, men som du jo nok ved, så har de ikke spor magt tilbage. Dronningen skal godt nok stadig skrive under på nogle vigtige papirer, men det er i sidste ende bare en formalitet ? hvis hun nægter, så går der nok ikke lang tid, før Danmark ophører med at være et kongerige. Det punkt, hvor hun har størst magt, er det samme som alle kendte. Hun har mulighed for at påvirke rigtig mange mennesker, men der er nogle andre royale i Danmark, som har samme magt. Vi har endda tre virksomheder her i landet, der har smidt ?Royal? ind i deres navn. Der er helt sikkert flere, men vi tænkte, at det kunne være sjovt at skrive om en stor, en mellemstor og en lille virksomhed.

Hvis vi ser på en af de helt store, så har vi den verdenskendte danske virksomhed Royal Copenhagen. Som du formentlig allerede ved, så producerer de produkter af porcelæn. Det ville overhovedet ikke være nogen overraskelse at finde ud af, at du har en ting eller ti, måske endda hundrede, fra Royal Copenhagen i dit hjem. Det er alt fra tallerkener og kopper til æggebægere og tekander, du kan ske at have liggende i det kendte danske mærke, der blevet oprettet for snart 250 år siden. Det er ikke mange virksomheder i Danmark, der kan påstå, at de har eksisteret i så lang tid, så det er en af de ret så unikke ting ved virksomheden.

En lidt mindre virksomhed, der dog stadig er forholdsvis stor, er Royal Unibrew. De fleste i Danmark kender deres øl, hvor især Royal Classic er en favorit blandt de danske weekendalkoholikere. De har dog næsten et dusin forskellige øl, som alle bliver solgt i flere dele af verden. Virksomheden er den næststørste i Danmark inden for øl, hvilket jo siger ret meget, når man tager højde for hvor meget øl, der bliver drukket i det her lille land.

Sidst og mindst har vi Garn Royal, som på trods af sin størrelse, og det at de har flyttet ordet ?Royal? til sidst i navnet i stedet for først, har en del at byde på. Vi har allerede snakket om porcelæn og øl, så selvfølgelig er det næste på listen garn. Der er ikke så meget at sige om dem, ud over at deres priser på garn og så videre ser ud til at være ganske fornuftige. Så må fremtiden vise, om virksomheden ender med at vokse sig lige så stor som de to giganter, der tror de er royale. Det ville da være noget af en overraskelse at se i nyhederne om nogle år, at Danmark nu er lige så kendt for garn som vi er for øl og porcelæn, men intet er umuligt, som man siger.