Vi har alle prøvet den kaotiske morgen, hvor alarmen ringer for sent, mælken er sur, der er ikke mere varmt vand i hanen eller vores tøj er pludselig blevet beskidt. De morgener hvor alt der kan gå galt går galt. I et forsøg på at redde dagen og nå på arbejde til tiden, kommer her tre ting, der kan gøre din morgen bare en smule bedre.

Powerbank

Særligt på dage hvor du kommer lidt hektisk ud af døren, kan du have et større behov for at få opdateringer på mobilen. Det kan være de seneste nyheder, opdateringer om forsinkelser i trafikken, arbejdsrelaterede oplysninger der skal følges op på inden dagen starter eller helt simpelt bare din yndlingsmusik i ørene for at lade op til dagen. Med alle disse aps kan det tage hårdt på batteriet. Typisk for denne type morgen er også, at du sikkert har glemt at lade din mobil, så den er allerede nede på 20%.

Uanset om din mobil allerede er fuldt opladet fra starten eller ej, så er en powerbank en god ven at have med i tasken. Eftersom smartphones i dag nærmest er små multi-tools, der bliver brugt aktivt dagen lang, kan du med en powerbank sikre, at du har strøm til hele dagen. Powerbanks kommer i forskellige designs og størrelser, så du kan sagtens have dem med i lommen.

Termokrus

Størstedelen af Danmarks befolkning sværger til, at det eneste der for alvor kan redde en kaotisk morgen (eller generelt bare en helt almindelig morgen), er en kop kaffe! Hvis du er en af de mange, der hver morgen enten får kaffe eller te, så skal du måske overveje at købe et termokrus. Et termokrus er et godt valg, da du kan spare tid ved blot at tage kaffen med fremfor at sidde og drikke den ved morgenbordet. Det er nemt at medbringe et termokrus på farten, og du kan sågar bruge det i bilen, da flere er enhåndsbetjente. Der findes mange forskellige typer og størrelser, så du kan finde det, der passer bedst til dig, uanset om du lægger vægt på størrelse, brand, design eller farve. Du kan endda selv vælge, om det skal være med eller uden hank.

Den rette beklædning

Det kan stærkt anbefales, at du bruger to minutter på at tjekke vejrudsigten, inden du går ud døren, da det danske vejr er kendt for at være lunefuldt og særdeles omskifteligt. Uanset om du kører bil, skal med offentlig transport eller er på cykel, så er det aldrig rart at fryse, få det for varmt eller ?worst case scenario? ? blive helt gennemblødt af regn. Sørg derfor for at have hue og handsker med om nødvendigt og altid den rette jakke. Uanset årstiden kan du altid blive overrasket af regnen, derfor anbefales det, at du altid medbringer en paraply. Af praktiske årsager kan du sagtens anskaffe dig én i ?taske-størrelse?. På den måde fylder den ingen ting og du kan have den med overalt.