Druerne er afgørende for vinens smag og duft. Det er i druerne de fine nuancer findes, som gør at den ene vin adskiller sig fra den anden. Kender man bare lidt til de forskellige druers egenskaber, så vil man være godt rustet til at tage beslutningerne, når der skal vælges vine til dagens menu. For passer mad og vi sammen, så opstår der en synergi, hvor mad og vin fremhæver hinandens kvaliteter. Det er ikke så svært, når man først får det lært.

Har man en gang smagt vin fremstillet på malbec druer, så har man måske en fornemmelse af dette. For malbec er karakteristisk ved sim næsten lilla farve og intense smag og duft. Druen stammer oprindeligt fra Frankrig, hvor den har været brugt sammen med andre druer, men i dag fremstilles de mest fantastiske rene malbec vine i Argentina og Chile. Her har man perfektioneret sig i at dyrke denne vidunderlige drue, der trives bedst i varme områder.

En fryd for øjet, næsen og ganen

En malbec vin fremstår smukt i glasset, med en farve, der næsten er lilla. Sætter du næsen til og snuser, så vil du opleve frugtdufte af ribs, solbær, blåbær og sveske og et strejf af lakrids. Under dette forskellige tropiske krydderier som vanilje og kanel. Smagen er kraftfuld og frugtig med mørke frugter, som kirsebær og morbær, krydret med viol og anis. En fyldig vin.

Vin på malbec druer ledsager glimrende grillet kød, blåskimmel oste og krydret mad. Den er også fremragende til en god bøf. Takket være den gode garvesyre kan malbec glimrende matche kød med fedt. Det er en dejlig vin til gode kødretter. Og du vil opleve at mad og vin gensidigt løfter hinanden i en skøn symbiose af smagsindtryk.

Lang smag

Vin på malbec druer hænger længe i munden og blomstrer med sin gode smag. Giv dig tid til at nyde den. Og nyd den smukke farve på vinen. En glødende blanding af rubin og lilla. En velour-agtig farve, som smitter af på smagsindtrykket. Det er godt vi har så mange fremragende vine.