Nogle gange støder man på udfordringer, som man ikke er klar til, at overkomme. For mig skete det sidste år: jeg havde arbejdet med SEO og markedsføring hele mit voksenliv ind til da, men pludseligt ramte jeg bare en væg. Alt holdt op med at virke fra den ene dag til den anden. Google sendte en ny algoritme på banen, og alle mine kunder forsvandt fra forsiden. Klikpriserne på de reklame annoncer jeg administrerede fordoblede natten over, og dem der klikkede på dem konverterede ikke længere nær så godt. Det var virkelig noget, der knækkede mig: for jeg havde ikke gjort noget forkert. Det hele var eksterne ting, og jeg følte mig så uendeligt magtesløs.

Havde det ikke være for min gode ven Iver, så tror jeg, at jeg var endt i depression. Jeg gik rundt i en tåge i mere end en uge, og det var kun fordi jeg havde Iver at hænge ud med, at det ikke gik helt skævt. Han var god til at opmuntre mig, og gjorde mig hele tiden opmærksom på, at jeg er kommet igennem værre ting før. Endnu vigtigere var det, at det her jo ikke var magi: der var stadig folk der lavede SEO og håndterede AdWords på succesfuld vis, så hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det samme?

Han havde selvfølgeligt ret. Jeg måtte bare tage mig sammen, og kigge på problemerne fra bunden af. Jeg var nødt til at glemme alt hvad jeg troede jeg vidste, og læse op på tingene fra ny. Det resulterede i, at jeg fik en langt bedre forståelse for, hvordan internettet hænger sammen og hvordan det bedst bruges til reklamer. Jeg udvidede min horisont til marketing automation, og begyndte at bruge hubspot software. Det lykkedes mig igen at knække nødden omkring førstepladser på Google, og fordi det var min egen strategi, var det nemt at vippe konkurrenter af pinden!

Så hvis man ikke opgiver modet, men i stedet ser det som en mulighed for at gøre tingene endnu bedre ved at genopfinde sig selv og sine strategier, så kan man komme virkelig langt. Der er aldrid noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det er ord, det er værd at leve efter: det har virket for mig, og det har virket for alle de store igennem tiden.

Det var en hård kamp op fra bunden, efter jeg mistede fodfæstet. Men det var det hele værd: ikke bare fordi jeg endte ud med større success end før, men også fordi jeg lærte en helt masse om mig selv på rejsen. Det er rart at vide, at uanset hvad livet byder på fremover, så er jeg i stand til at stå imod og kæmpe mig tilbage til toppen.