Har du netop overtaget et nyt hus eller en lejlighed, og skal du til at starte forfra med indretningen af din bolig, kan det være rart at gøre sit forarbejde for at få nogle gode idéer og inspiration. Det kan også være, at du blot ønsker at starte helt forfra i dit nuværende hjem. Under alle omstændigheder er der i hvert fald hjælp at hente nedenfor til, hvordan du kan anskaffe dig de hotteste og mest trendy ting inden for bolig og indretning netop nu.
Et hjem med smukke omgivelser og hygge
Når du skal indrette dit nyt hjem, skal du først og fremmest gøre op med dig selv, om du ønsker at skabe præcis den samme stil i det nye hjem som i det gamle. Hvilke møbler og tilbehør skal følge med, og hvilke skal sælges eller doneres til genbrug? Vær realistisk omkring, hvad der vil komme til at se godt ud det nye sted, hvad du har plads til og ikke plads til, og om det reelt set vil passe i de nye omgivelser. Se flytningen som en mulighed for at starte på en frisk og udleve nogle af de boligdrømme, du måtte have.
Når du går i gang med indkøbene og selve indretningen, er det vigtigt at huske på, at det er dig selv og din familie, der skal bo der ? ikke andre. Du indretter for din og din families skyld, og ikke for andres skyld. Husk derfor altid, at jeres personlige smag og personlighed skal skinne igennem i indretningen. Når det så er sagt, er de helt store trends for tiden blandt andet at lade én væg i eksempelvis stuen skille sig ud. Det kan være ved hjælp af maling i en fuldstændig anden farve, eller ved at give den et råt look med de originale mursten eller skifer.
Bevæger vi os længere ind i selve boligen, er det især populært at dekorere gulvet med store gulvtæpper, der fint kan dække arealet under spisebordet eller sofaen og sofabordet. Tæpperne kan både være farverige eller neutrale i farven, men det vigtigste er, at de er der, og at de er store i deres format. Derudover giver de også varme til fødderne og en god akustik, så de er helt sikkert en god idé at investere i.
Og fra gulvet til væggen. For en bolig er omgivet af rigtig meget vægplads, og derfor skal der naturligvis også gøres en masse ved dem, så de kan integreres i boligen. Pryd dem med flotte personlige plakater, som giver et billede af dig og din familie, fx en super skøn fotoplakat. En fotoplakat kan indeholde billeder af jer alle, en bestemt ferie, eller måske det første år i jeres barns liv.
Naturmaterialer og jordiske farver er in i det skandinaviske hjem, og de giver en god kontrast til de ofte grå, hvide og sorter nuancer, der er i de mange nordiske hjem og indretninger. Der er mange måder, hvorpå du kan implementere disse naturmaterialer i din boligindretning, fx med flotte flettede kurve, taburetter, fine hængekøjer, drømmefangere, og mange, mange flere ting.