Golf er en sport der er begyndt at vinde rigtigt meget frem i Danmark. Når de fleste mennesker overvejer hvad de skal købe, for at bringe deres golf-spil op til det næste level, så tænker de typisk på udstyret. Der er stor forskel på de forskellige golfkøller og golfjern, og der findes også flere forskellige typer af golfbolde. Man kan selvfølgeligt ikke købe sig til at være en god golfspiller, men hvis man allerede er dygtig, så kan udstyret virkeligt gøre en forskel. Golf er dog meget mere end bare en sport med vigtigt udstyr: for mange er det også blevet en livsstil.
Hvis du ser professionel golf i fjernsynet, så har du sikkert lagt mærke til, at der er en helt særlig æstetik over spillerne. Det er måske ikke overraskende at de professionelle golfspillere er pænt klædt på: de tjener trods alt gode penge på deres evner, og ved at de vil blive vist i fjernsynet. De fleste ville nok gøre lidt ud af dem selv, hvis de skulle spille noget, der ville blive vist verden over. Har man så samtidig pengene til at købe noget virkeligt lækkert tøj, jamen så gør man da nok det.
Men golfspillerne er ikke bare moderne og flot klædt på. De har en helt særlig stil: en form for golf-mode eller golf-æstetik. Hvis man dykker lidt ned i det tøj, som golfspillere har på, så vil man hurtigt finde ud af, at der faktisk er en svensk mand der har revolutioneret moden i golf. Svenskerens navn er Johan Lindeberg, og han startede sit eget mærke tilbage i 1996. Johan gik meget op i sport, og fandt hurtigt ud af, at han gerne ville designe noget specifikt til golf. Dette førte til en hel kollektion af j lindeberg golf tøj.
Det var noget der virkeligt tog verden med storm. Golftøjet blev hurtigt populært, og i både 1999 og år 2000 vandt Johan Lindeberg prisen for ?Mest Innovative Designer?. Det er værd at pege på, at innovationen ikke kun var æstetisk: når man designer tøj til golfspillere, så er man nødt til at tage højde for sportsgrenen. Når man spiller golf er det vigtigt at have fuld bevægelsesfrihed, og at kunne køle af, selvom der er varmt på golfbanen. J.Lindeberg tøj er altså ikke bare flot at se på: det har også en enorm praktisk funktion for dem, der spiller golf.
Mærket har siden da været igennem en masse op- og nedturer, men det eksisterer stadig i dag, og er stadig velkendt for dets innovative og praktiske design. Johan Lindeberg formåede altså ikke bare at revolutionere moden i golf, men gjorde det på en måde, der kunne klare sig i konkurrencen, da andre senere sprang på bølgen.