Vurder Altid Dine Ejendele ud fra Deres Specifikke Formål

Vi lever i en tid, hvor vi ejer flere ejendele, end vi nogensinde har gjort før. Danmark er en stærk økonomi, og der er snart ikke nogen tilbage, der ikke er blevet medlem af middelklassen (hvilket gør, at vi nok snart er nødt til, at kalde det noget andet!). En interessant sidevirkning ved at vi har så mange ejendele er, at en vis procentdel af dem viser sig at være nogen vi bygger nærmest personlige forhold til. Sådan var det også før i tiden, hvor man havde færre ting: men det var sjældnere, og folk havde typisk aldrig mere end en enkelt ting man følte et personligt forhold til.

Men i dag er det noget, vi stort set alle sammen har oplevet. Vi har nemlig råd til rigtigt mange ting, og en stor del af vores sociale status hænger sammen med hvad vi ejer. Det skaber altså ikke bare flere ting i vores lov, men også en stærkere tilknytning til dem, fordi vi vurderes på social vis ud fra dem. Det er disse ting i sammenhæng der gør, at vi begynder at personificere visse ejendele.

Nogle gange er det helt naturligt og endda sundt at gøre det. Det mest typisk sunde forhold folk har til deres ejendele ser vi med biler. Jeg kalder min Ford S Max for ?Max?, og referer nogle gange til bilen som om Max var et levende væsen. Det gør det på en eller anden måde mere hyggeligt at tage ud på lange køreturer med familien, fordi vi ikke bare sætter os ind i et dødt metalskelet på hjul, men i stedet bliver transporteret hen til vores destination på ryggen af vores gode ven Max.

Udfordringen kommer når vi danner personlige forhold til ting i en sådan grad, at vi ikke tænker rationelt over dem. Hvis din bil går i stykker, og den ikke står til at reparere, så er det noget skidt: du ender i så fald med enten at betale alt for meget for at reparere på noget skrammel, eller også ender du med en defekt bil der står og er grim ude i baghaven. Og det er ikke kun biler, hvor vores følelser kan komme i klemme, og få os til at holde på ting længere end hvad godt er.

Tag eksempelvis et kig ind i dit klædeskab. Har du nogen som helst idé om, hvor mange par bukser, trøjer, skjorter og så videre du ejer? Hvor mange af dem bruger du til daglig, og hvor mange ting i dit skab har du ikke brugt i årevis? Hvis du har noget tøj du aldrig bruger, så giver det mening at smide det ud, eller donere det til genbrug. Men så snart du tager fat i den gamle skjorte du ikke har brugt i 5 år, så melder følelserne sig pludseligt, og vi kan ikke få os selv til at gøre det.

Så af og til må man træde et skridt tilbage, og lade logikken tage beslutningen. Vurder dine ejendele ud fra deres specifikke formål, og hvis de ikke opfylder det, så skil dig af med tingen.